Akupunktur er en gammel kinesisk lægekunst fra kina som er indgående omtalt i den berømte lægebog Nei Ching allerede 3. årtusind f. Kr.

Inden de kinesiske læger behandlede med akupunktur, stillede de sygdommens diagnose. Den vigtigste undersøgelsesmetode var at føle pulsen. Pulsen blev taget forskellige steder på armene, typisk i kombination med tungediagnose.

Efter Nei Ching er der 365 akupunkturpunkter, der ligger langs 12 såkaldte hovedmeridianer på legemsoverfladen.

Hver meridian er forbundet til et bestemt organ, og punkterne på denne kan stimuleres med specielle små nåle, som styrker organet og derved legemets vitalenergi via meridianernes indbyrdes kredsløb, samt genopretter yin yang balancen hos patienten.

I det gamle kina, var akupunktur og urtemedicin de vigtigste motoder, man anvendte til helbredelse af forskellige lidelser eller sygdomme, hvad enten det var bønder eller kejsere.

På grund af de erfaringer og resultater akupunktur har kunnet fremvise, er lægevidenskaben i Vesten nu også blevet interesseret.

På mange hospitaler verden over, indgår akupunktur nu i patientbehandlingen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en omfattende liste over en række sygdomme, hvor akupunktur anbefales: bl.a. luftvejslidelser, neurologiske lidelser, smerte behandling, muskel- og knoglesygdomme og flere andre lidelser.