Fortællinger fra vor hverdag:

 
 

Tilbagemeldinger fra vor patienter / klienter:

 

 

Hej Susanne og Henrik

Min søn og jeg har meget at takke jer for. Min søn er blevet tør om natten,
det kan ske en enkelt gang, det går galt, f.eks. da min far døde, havde han
et par dage, men nu går det fint igen.
Jeg har været oppe at flyve, og det gik bare så godt, så det skal jeg igen,
det er det bedste der er sket for os, 
AT VI HAR MØDT JER. 
MANGE TAK FOR ALT HVAD I HAR GJORT FOR OS .
 
Mor og søn, behandlet med hypnose, KranioSakral Terapi og øreakupunktur
___________________________________________________
 
Kære Susanne
 
Min ældste datter på 11 år har siden skolestart lidt af hjemve i større og mindre grad, afhængigt af om hun skulle sove hos familie eller lege-
kammerater/skolesammenhænge. Vi blev af en pædagog, der selv har prøvet Akupunktur Centret, gjort opmærksom på, at hypnose eventuelt kunne hjælpe. Så vi bestilte en tid, og mor og datter kørte af sted - begge med lidt sommerfugle i maven.
De forsvandt med det samme man trådte ind ad døren, for man føler sig virkelig velkommen, og lokalerne gør også deres, da de er meget hjemlige - så hjemlige som de kan være i en klinik.

Efter hypnosen kunne vi konstatere, at hun på sit første lejrskoleophold i børnehaveklassen har ligget og været ked af det uden hjælp, og siden er blevet drillet med det af klassekammerater. Min datter har efter hypnosen været passet hos familie og har IKKE haft hjemve, men den store prøve kommer i næste uge, når hun skal på tur med en overnatning med sin nye klasse. Under
alle omstændigheder er det fremskridt, som vi kan arbejde videre med, og som giver hende vished om, at det nok skal lykkes en dag.

Susanne fandt samtidig ud af, at hun ikke havde nogen energi ned i fødderne, og spurgte, om min datter havde slået numsen. Jeg oplyste, at hun er født ved sædefødsel, og vi blev enige om, at hun også kunne få glæde af en kraniosakralterapibehandling.

Det har både min datter og hendes lillesøster på 8 år samt jeg selv så prøvet med god effekt. Lige efter behandlingen føler man sig virkelig afstresset og rolig og fyldt op med energi, og det holder ved længe efter. Man får samtidig sat ord på nogle ting, der går og optager en og det er god hjælp til selvhjælp. Især min store datter har haft god gavn af behandlingen i sin hverdag.
Hun er blevet meget mere glad og virker mere i balance med sig selv. 

Med venlig hilsen
En glad mor
 
_________________________________________________________

Hej Henrik
 
For 2 år siden, røg jeg 25 cigaretter om dagen, jeg havde ingen kondi og havde den irriterende tobakshoste.
 
Jeg var oppe og få hypnose og øreakupunktur, og har endnu ikke rørt en smøg siden...er ret stolt af mig selv :-)
 
MVH
 
En mand i 30'erne
 
_______________
 
 
Hej Susanne
 
Som lovet sender jeg et par billeder af min stor "skønhed". Jeg fik redet i går, og det var med en helt ny fornemmelse. Jeg må indrømme at jeg havde lidt sommerfugle i maven, da jeg hentede ham fra folden, men det var "gode" sommerfugle. På intet tidspunkt blev jeg nervøs, jeg kunne ride i alle retninger ned mod "den farlige" port - også i galop, hvilket ikke er sket i meget lang tid, og selv de 2 gange, der kom nogen ind, var der intet. Jeg glæder mig allerede til jeg skal ud og ride igen i eftermiddag, og jeg er sikker på at inden ugen er omme, så har jeg været ude og skridte en tur på vejen også.
 
Jeg er dybt taknemlig for hvad I har gjort for mig ;-)
 
En ung pige, behandlet med hypnose, for en pludselige opstået angst for ridning
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
________________________________
 
Hej Henrik.
 
Jeg lovede at give dig en melding om, hvorvidt jeg syntes hypnosen havde hjulpet på min eksamensangst.
 
Jeg var til hypnose hos dig torsdag d. 17. januar. Og jeg var til den afgørende eksamen d. 23. januar.
 
Jeg syntes virkelig det havde hjulpet, jeg havde ikke den samme angst aftenen før, og inden jeg skulle op, som  jeg plejede at have.
Eksamen var forsinket en time, da censoren var forsinket. Førhen ville jeg have gået helt i baglås, af at skulle vente en time længere end jeg havde regnet med. Denne gang, var der ikke noget at mærke på mig. Jeg tog det
ganske afslappet. Der var selvfølgelig de obligatoriske sommerfugle i maven, men de tog slet ikke overhånd. Det var en mærkelig følelse, at være så afslappet, men dejligt.
 
Nu er jeg uddannet socialrådgiver og har fået job.
 
Du skal have mange tak for hjælpen.
 
Mange hilsner
 
Ung pige, behandlet med hypnose for eksamensangst.
 
_____________________________________________
 
Hej med Jer
 
På lørdag er det årsdagen for mit rygestop, og det holder stadigt........ Dejligt (jeg er meget stolt, og gør ofte mine rygende kollegaer opmærksom på det, hi...hi...)
 
Mand i 50'erne, behandlet med hypnose samt øreakupunktur
 
__________________________________________________
 
Hej Henrik Jørgensen
 
Jeg har en tid her mandag, den kommer vi til at lave om, da du har hjulpet mig så meget, at jeg starter på at tage taxakørekort på mandag. Jeg kan kun være meget taknemlig for det du har kunne præstere med din kunnen.
 
MVH
 
Mand i tyverne, behandlet med akupunktur, var indstillet til invalidepension for dårlig ryg.

________________________________________________________________________
 
Kære Susanne
 
Jeg vil gerne dele min oplevelse med andre, og det er fordi at det var en super god én.
Jeg var oppe hos dig første gang i september 2007 med en gevaldig hovedpine, som jeg havde haft 14 dage i træk.
Havde tit problemer med hovedpine.

Så var jeg til min første behandling, og umiddelbart efter var hovedpinen væk.
Har efterfølgende været hos dig 2 gange, men mest for at holde den væk,
for det er meget, meget sjældent at jeg har hovedpine nu.

Så er det jo kun et plus, at I samtidig er nogle dejlige og varme mennesker, og man føler sig taget godt af lige så snart at man træder indenfor.

Så endnu engang tusind tak for hjælpen.
 
 
Kærlig hilsen
 
En 30 årige pige, behandlet med KranioSakral Terapi for migræne
 
______________________________________________________
 
Hej Henrik
 
Jeg vil lige her lang tid efter sidste behandling, fortælle at det går fint,
mht. til nul medicin, efter sidste behandling er alle de dårlige symptomer forsvundet,
Jeg har det meget bedre uden medicin.
 
Ville egentlig bare lige takke dig, for en god og effektiv behandling,
Og for en forståelse, man ikke møder mange steder i dag.
 
MVH
 
Mand i fyrrene, behandlet med hypnose samt øreakupunktur, i forbindelse med depression samt afmedicinering
 
____________________________________________________________________________________________
 
Hej Henrik
 
Skal bare lige fortælle at jeg har været røgfri i 4 mdr. .................
 
MVH
 
Mand, behandlet med hypnose og øreakupunktur
 
_________________________________________
 
Hej Susanne.
 
Jeg var nede ved dig i Torsdags for at blive hypnotiseret for eksamens skræk. Jeg vil bare lige fortælle dig at jeg sidder nu som udd. pædagog, og uden din hjælp var det aldrig gået. jeg er dig evig tak, det er min store drøm som er gået i opfyldelse, og du kan tro at jeg vil anbefale dig til andre som lider af eksamens skræk..
 
1000 tak for hjælpen.
 
Pige i tyverne, behandlet med hypnose for eksamensangst 
 
_________________________________________________
  
Hej
 
Da jeg nu føler mig helbredt melder jeg afbud til vores ovennævnte aftale.
Jeg har været meget glad for behandlingerne og vender tilbage, såfremt jeg igen får brug for hjælp.
 
Venlig hilsen
 
Mand i fyrrene, behandlet med akupunktur for iskaissmerter.
 
__________________________________________________
 
 
Hej Henrik.

Jeg vil gerne afbestille min tid hos dig på onsdag. Det går meget bedre nu -
som om der er "faldet mere ro" over det, ikke så meget "varme". Så jeg forsøger at holde en
lille pause med behandlingerne.
 
Tak for hjælpen
Mvh
 
Kvinde behandlet med akupunktur, i forbindelse med overgangsalderen og hedestigninger.
 
___________________________________________________________________________
 
Hej Henrik.
 
Tusind tak for din behandling i går, som har virket fantastisk på mig. Jeg har ikke haft nogen problemer med mine hænder i dag overhovedet. Det er fantastisk at have en dag uden smerter – (kun lidt ømhed) det går sgu noget lettere. Det er første gang i 4 måneder. Jeg ser meget frem til de næste behandlinger.
 
Mand behandlet med akupunktur. For gigt i hænderne.
 
 
 
Hej Henrik
 
Jeg har det ellers rigtigt godt og kan nu udføre alle de daglige gøremål uden smerter,
men er dog til stadighed bare lidt øm, men kun i den venstre hånd. Så din behandling har
virkelig hjulpet mig og jeg er gået helt ud af det offentlige system nu. 
Med venlig hilsen
 
 
Samme mand, som nævnt ovenfor, senere i forløbet.
 
____________________________________________
 
 
Hej Henrik
 
Jeg vil gerne sige tusind tak til dig.
Min skulder holdt hele weekenden, kun til sidst lidt smerter.
Jeg trænede på livet løs og nød hvert et sekund. Mandag og tirsdag har jeg været noget øm. men det tror helvede.
Jeg er jo ikke rigtig klog. Tusind tak, det har virkelig hjulpet mig.
 
Meget aktiv sportsudøver, behandlet med akupunktur for en skulderskade.
 
_____________________________________________________________
 
Hej Henrik
 
Jeg aflyser hermed min aftale på fredag. Vender tilbage, hvis jeg igen får brug for behandling.
Behandlingen i sidste uge gjorde godt og jeg er igen "fit for fight".
- Tak.
 
Venlig hilsen
 
Mand i fyrrene, behandlet med akupunktur for rygsmerter.
________________________________________________
 
 Kære Susanne og Henrik

Jeg er kommet hos Henrik gennem rigtig mange år med en dum migræne, efter et par behandlinger med akupunktur har du været i stand til at holde den nede, så jeg kun har skulle have et par behandlinger hvert 2. eller 3. år. Sidst jeg var hos jer, var jeg inde hos dig Susanne, du skulle hjælpe mig med at finde ro i mit liv, jeg var træt, stresset  og havde svært ved at overskue tingene, jeg fik en behandling med kraniosakralterapi. Og hvordan den har hjulpet er lidt svær at svare på, men jeg har da klaret mig gennem og på en eller anden måde fået det overskud der skulle til. For i dag har jeg et arbejde i en vuggestue, efter at have været hjemmegående i 7 år, hvor jeg har passet mand og tre børn, hvor det ene er et DAMP barn, samt de sidste tre år passet en syg mor. Så på en eller anden måde har jeg fået hjælp, det kom bare ikke lige fra den ene dag til den anden.
En anden ting, som er hel sikker, jeg tøver ikke med at komme og besøge jer, hvis jeg føler at jeg skulle få brug for det.

Mange glade sommerhilsner
Kvinde i fyrrene, behandlet med akupuntur tidligere, samt senest KranioSakral Terapi
______________________________________________________________________
 
 
 
 

Patient - historier
Til forsiden    Vis oversigt over alle sider    Anbefal denne side til en ven    Udskriv denne side
AKUPUNKTUR CENTRET

Nordre Farimagsvej 1B
4700 Næstved
Tlf.: 55 72 14 00
info@akupunkturcentret.dk
Webdesign CMS