Relaterede nyheder / artikler, om akupunktur samt hypnose:

 

Akupunktur er en af de behandlingsformer som har de bedst dokumenterede egenskaber.   Her er den alternative behandling som gør dig rask - Danskerne bruger en halv milliard kr. på alternativ behandling. Ny forskning skiller skidt fra kanel. B.T. - 19. januar 2009 Opdateret den 19. januar 2009, 7:51 Af Torben Bagge & Rasmus Staghøj Vejen til et sundere liv eller rent bluff? Danskerne er helt vilde med alternativ behandling og bruger nu omkring en halv milliard kr. på det om året. De mange penge bliver hældt i behandlernes lommer, uden at der foreligger ret mange beviser på, om det overhovedet virker. Men der er håb nu. Helt ny forskning skiller skidt fra kanel, skriver B.T. mandag. Det er især forskere fra universitetet i Exeter, under ledelse af verdens første professor i alternativ behandling, lægen Edzard Ernst, der - efter mere end 15 års intensiv forskning - giver et sikkert bud på, hvad der faktisk har en effekt - og hvad pengene kan være spildt på.   Akupunktur virker -Vi ved nu med sikkerhed, at akupunktur virker på nogle ting. Akupunktørerne vil selv påstå, at nålene kan bruges til alting, men vores forskning viser, at det kun virker helt sikkert på visse typer smerter, på kvalme og opkastninger. Også hypnose har en klar effekt på smerter, musikterapi kan dulme eller fjerne angst, og afspænding er godt til søvnbesvær, siger Edzard Ernst. I Danmark har professor Helle Johannessen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, længe forsket i alternativ behandling: -De mest veldokumenterede behandlinger har vist sig at være akupunktur og massage. Akupunktur kan påviseligt mindske smerter og kvalme hos gravide, virke lindrende på gigtsmerter og dulme bivirkningerne hos kræftsyge, og massage har en tydeligt angst-dæmpende virkning hos kræftsyge, siger hun til B.T. Helle Johannessen har sammen med to kolleger for nylig afsluttet en undersøgelse, som viser, at ikke færre end 60-80 pct. af danske kræftpatienter mener, de har fået det bedre med alternativ behandling.   http://www.bt.dk/article/20090119/sygdomme/90119006/ ------------------------------------------------------------   Rygning holder dig ikke slank   Tværtimod tager rygerne mere på end de røgfrie. Over mere end fire år fulgte forskerne fra Navarras Universitet en gruppe på flere end 7500 mennesker. De indsamlede oplysninger om deltagernes alder, køn, vægt (BMI), kost-, motions-, og alkoholvaner og sammenholdt dem med deres rygevaner. De fandt, at de rygende mænd over de følgende 50 måneder i gennemsnit tog 0,49 kg mere på end de ikke-rygende, og de rygende kvinder 0,36 kg mere end deres røgfri medsøstre. (DR.dk, 05-05-10) --------------------- Brugen af akupunktur stiger   5,4 % af befolkningen har inden for det seneste år brugt akupunktur, viser tal fra 2005. Det svarer til 234.000 personer og det er en lille stigning (0,3 %) i forhold til 2003. Ser vi på antallet af personer, der har brugt akupunktur nogensinde, så er tallet i 2005 16,6 %. Igen en lille stigning på 0,4 % i forhold til tallene fra 2003. Dette skal ses i lyset af, at akupunktur i det almindelige sundhedsvæsen (for eksempel hos læger) ikke er regnet med i denne statistik. Og her er der ganske givet også tale om en stigning i brugen af akupunktur. I øvrigt er brugen af akupunktur størst i Region Syddanmark (6,2 %), mens Region Hovedstaden tegner sig for 6,0 % og Region Sjælland for 5,0 %. I bunden ligger Region Nordjylland med 4,1 % og Region Midtjyland med 4,9 % Det samlede brug af alternativ behandling, viser at hele 45,2 % af befolkningen har anvendt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt, svarende til 1.960.000 personer. Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er 22,5 %. Det er mere end en fordobling siden 1987, hvor tallet var 10 %. Tallene fra 2005 er indsamlet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og baserer sig på interviews med 14.566 personer over 16 år. Hele rapporten "Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005" kan læses på www.si-folkesundhed.dk  (16. april 2007)  -----------------------------------------   Dansk brystmælk fyldt med hormonforstyrrende stoffer Danske babyer får flere hormonforstyrrende stoffer sammenlignet med finske babyer, når de bliver ammet, viser en ny undersøgelse. Det er formentlig årsagen til den høje forekomst af testikelkræft og lav sædkvalitet i Danmark. På verdensplan er der en stigende tendens til, at flere og flere mænd får testikelkræft og andre lidelser, der er knyttet til mændenes kønsorganer. Den virkelighed får vi i den grad at føle i Danmark, hvor vi har verdens højeste forekomst af testikelkræft, og fire ud af ti unge mænd gå r rundt med en dårlig sædkvalitet. (www.videnskab.dk, 25-09-09) -----------------------------------  Ny mirakel-opdagelse:   Japanske svampe kan bremse kræft af Lars jellestad, BT den 30. november 2009   Forskerne i USA har påvist, at maitake-svampen, som er populær i asiatisk madlavning, kan få kræft-tumorer til at skrumpe med 75 procent.    Nye undersøgelser viser, at Maitake-svampen, som er populær i asiatisk madlavning, er et effektivt middel i kampen mod kræft. A MUSHROOM popular in ­Chinese cooking can help beat cancer, a study has found. Opdagelsen er gjort af forskerne på New York Medical ­College med lægen Sensuke Konno i spidsen for projektet. Og videnskabsfolkene har efter alt at dømme grund til fejring. Det viser sig nemlig, at Maitake-svampen kan få kræft-tumorer til at skrumpe med helt op til 75 procent, hvilket kan forlænge liv, øge livskvaliteten og mindske nødvendigheden af udmarvende kemoterapi og medicin.   Det er især blære- og prostatakræft, som mirakelsvampen har en positiv effekt på. Resultaterne af undersøgelsen blev publiceret i British Journal of Urolgy Svampes evne til at bekæmpe kræft har længe været kendt. Nybruddet i denne undersøgelse består i, at forskerne kombinerede et ekstrakt fra maitake-svampen med stoffet interferon. Det viste sig, at denne cocktail havde en særlig markant indvirkning på kræftcellerne. Dr. Konno udtaler til British Journal of Urology: Det er en vigtig opdagelse, fordi kombinationen ikke alene øger effektiviteten af kræftbehandlingen, men det forbedrer også livet for kræftpatienter, der ikke længere behøver den samme grad af almindelig behandling, siger lægen. Maitake-svampen har længe været brugt i Japan og Kina som et mirakelmiddel mod en række forskellige lidelser så forskellige som HIV/AIDS, hjertesygdom og fedme. -----------------------------------------------------------   Medicin øger kræftrisiko   Blodtryk: Amerikanske forskere har netop påvist en sammenhæng mellem en særlig type blodtrykssænkende medicin og en øget risiko for kræft. Medikamenterne, kaldet angiotensin receptor antagonister, bruges af patienter med forhøjet blodtryk, hjertesvigt og af sukkersygepatienter. Professor og overlæge Hans Ibsen, formand for Dansk Hypertensionsselskab (Dansk selskab for forhøjet blodtryk red.), anslår, at 260.000 danskere behandles med medicinen. Jyllands-Posten, 17-06-2010   --------------------------------- Rygeloven skaber ny afhængighed Siden rygeloven trådte i kraft i august 2007 er salget af nikotinerstatning som plaster, tyggegummi eller tabletter steget markant, viser en opgørelse, som Danmarks Apotekerforening har lavet for Politiken. Fra maj 2007 til maj 2008 steg salget af nikotinprodukter med hvad der svarer til 60.000 stykker nikotintyggegummi. Fra maj 2008 til maj 2009 steg salget med yderligere 15.000 stykker. Ifølge Apotekerforeningen skyldes stigningen blandt andet, at mange bruger erstatning som erstatning for rygning, hvis de for eksempelvis ikke længere må ryge i en flyver eller på arbejdspladsen. Ifølge overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen mangler der forskning, der kan dokumentere, hvad der sker, når man tager nikotinerstatning i flere år. -Vi ved det ikke, men det indvirker på mange ting i kroppen. Vi må formode, at det påvirker blodtrykket og hjertet og dermed giver risiko for eksempelvis blodpropper, fordi nikotin er meget stærk gift, siger Inge Haunstrup Clemmensen. Hun understreger, at Kræftens Bekæmpelse ikke mener, folk skal holde sig fra nikotintyggegumme og plaster, for det er en god hjælp til at holde op med at ryge for nogen. Politiken.dk den 18-08-2009 -------------------------------- Rygere føler sig udstødt Ny undersøgelse fra Danmarks Rygerforening viser, at rygere efterhånden føler sig behandlet som udstødte, fravælger fester og andre sociale begivenheder. Undersøgelsen konkluderer, at rygerne efter indførelsen af rygeloven føler sig så dårligt behandlede, at de trækker sig bort fra det generelle sociale fællesskab. Ritzau m.fl. 13-01-2010 ---------------------------    Akupunktur ved fødsler nedsætter behovet for traditionel smertelindring   En randomiseret undersøgelse, udført på Århus Universitetshospital, Skejby, viser at akupunktur anvendt som smertelindring under fødslen nedsætter behovet for traditionel smertelindring signifikant. I undersøgelsen blev sammenlignelige grupper af fødende behandlet med enten akupunktur, TENS (Transkutan elektrisk nervestimulation) eller traditionel smertelindring som lattergas, petidin, epiduralblokade eller steriltvandspabler. Akupunktur påvirkede ikke fødslens varighed eller brugen af vestimulerende medicin. Der sås en tendens til, at fødsler med akupunktur foregik mere normalt og spontant. I forhold til den konventionelle smertelindring gav akupunktur færrest bivirkninger. Smerteintensiteten var ens i de tre grupper gennem fødslen. Med 607 deltagere er det den største publicerede, randomiserede undersøgelse af akupunkturs effekt på fødselssmerter. Undersøgelsen konkluderer, at akupunktur er et godt supplement til de eksisterende smertelindringsmetoder, idet det nedsætter brugen af traditionel smertelindring under fødslen uden at påvirke fødselsforløbet eller børnenes velbefindende.   Publiceret: 18. marts 2009 - Skejby universitethospital ---------------------------------------------------------------   Akupunktur - 35 år i Danmark og 3500 år i Kina   Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring akupunktur, men det vigtigste er, at akupunktur har vist sig at virke på en række sygelige tilstande som supplement til gængs vestlig lægebehandling akupunktur har vist sig at virke på en række sygelige tilstande som supplement til gængs vestlig lægebehandling.    - BRUNEL Richard/PHOTOPQR/LA MONTAGNE   DET FORMODES, at akupunktur har sin oprindelse i Kina længe før vor tidsregning - men kommer akupunktur kun fra Kina? I Alperne gjorde man i 1991 et mærkeligt fund. Et cirka 5000 år gammelt nedfrossent legeme blev fundet i en gletsjer i Alperne. Under den videnskabelige undersøgelse af legemet fandt man nogle uforklarlige mærker på kroppen, der lå i en bestemt orden. Det lignede akupunktur. Akupunktureksperter blev tilkaldt og kunne drage den slutning, at disse mærker med meget stor sandsynlighed svarer til mærker efter akupunktur. Men hvordan fandt man i sin tid overhovedet frem til, hvilke specifikke steder på huden, der ved indstik og stimulation med nåle eller andre skarpe genstande fremkalder en bestemt helbredende virkning på organismen? Den enkleste forklaring kunne være, at der gennem en lang periode er opbygget et enormt erfaringsgrundlag gennem utallige behandlingsforsøg - eventuelt på basis af stiksår eller ømme steder, der så viste sig at kunne påvirke forskellige sygelige tilstande. Der findes ifølge akupunkturens teori en række anatomisk veldefinerede steder rundt omkring på legemet, hvor hvert sted - et såkaldt akupunkturpunkt - gennem stimulation har en bestemt virkning på den menneskelige organisme. En virkning, der er i samklang med organismen i sin helhed, og som ifølge den klassiske akupunkturteori svarer til de forskellige naturfænomener, vi lever i. De gamle kinesiske akupunkturlæger opfattede mennesket som en del af universets urkraft i en omfattende totalitet, hvor naturen er genspejlet inden i os som en indre model af den ydre relevante omverden med dennes rytmer og svingninger. De opfattede naturen og hele kosmos som delt op i to overordnede, arketypiske reaktionsmønstre med forskellige reaktionshastigheder, disse kaldte man yin og yang. Man sammenlignede forskellige naturfænomener og naturtilstande i makrokosmos med det menneskelige mikrokosmos. Den overordnede model for akupunktur har således ikke noget med religion at gøre. Det vil sige, man har stimulationspunkter, akupunkturpunkter, der øger yang, respektive sænker yin, reaktionshastigheder i kroppen, punkter, der øger kulden, punkter, der eliminerer fugt og så videre. Ud fra patientens symptomer vurderes det, om patienten har en disharmonisk overvægt af en eller flere af disse fysiske kvaliteter. Akupunkturbehandlingen tilrettelægges derpå med stimulationer, der udjævner disharmonien. ET EKSEMPEL ER NØDVENDIGT: Ved kvindens overgangsalder er yin, det vil sige kuldesvingningen, aftaget, og yang, varmesvingningen, har derfor fået overvægt, hvilket medfører symptomer som hedestigninger, nattesved og så videre. Behandling med akupunktur vil være at tilføre organismen yin gennem stimulation af kuldepunkterne. De forskellige akupunkturpunkter ligger i kæder forbundet ved bestemte baner, her i Vesten kaldet meridianer, hvis forløb også er anatomisk veldefinerede. Disse meridianbaner leder stimulationerne fra akupunkturpunkterne som i et flow, på kinesisk kaldet qui, gennem kroppen, således at for eksempel en ansigtssmerte kan behandles ved stimulation af et akupunkturpunkt på foden. I dag har man selvfølgelig naturvidenskabeligt undersøgt akupunkturpunkterne for at se, om man kunne finde unikke anatomisk-mikroskopiske strukturer. Det eneste, man har kunnet konstatere, er, at der synes at være flere nervetråde, såkaldt frie nerveender, netop på disse punkter. Yderligere har det fysiologisk vist sig, at der på akupunkturpunkterne er en mindre elektrisk modstand end på den omgivende hud. At meridianbanerne kunne være små nervetråde, som via komplekse forbindelser danner reflekser, er en hypotese, der kunne forklare akupunkturens virkning, idet effekten af akupunktur udebliver, hvis man lægger en lokalbedøvelse oven over det stimulerede akupunkturpunkt. En anden hypotese kunne være, at der på det molekylærbiologiske plan findes meddelelsesformer og signaler, der benytter nervesystemet, immunsystemet og det endokrinologiske system som forbindelsesveje. Konkret foreligger en række undersøgelser, der viser, at der via akupunkturstimulationer udløses ændringer i blodet, blandt andet hvad angår de såkaldte neurohormoner, endorfiner, disse har med smerteopfattelsen at gøre. NOGLE HAR PÅSTÅET, at akupunktur beror på en indbildt virkning, en såkaldt placeboeffekt. Her må anføres, at akupunktur virker på dyr. Dyrene har akupunkturpunkter analogt med mennesker. Gennem mange år har man på veterinærklinikker i Vesten og også på Landbohøjskolen i København konstateret en konkret effekt af akupunktur på syge dyr, hvor en placebovirkning stort set kan udelukkes. Akupunkturens hele begrebsverden kan faktisk overordnet korreleres til vore moderne videnskabelige begreber. Når man taler om symbolerne yin og yang, hvor yin og yang som energier nok er modpoler, men alligevel komplementerer hinanden i en forenet helhed og derved kan gå over i hinanden i en vekselvirkning mellem langsomme og hurtige reaktioner, så svarer det faktisk til de fysiske begreber energi og masse, for eksempel hvor vand findes i form af is og damp. Niels Bohr har i sin bog "Atomfysik og menneskelig erkendelse" ligefrem fundet en analogi mellem atomteoriens komplementære sammenhænge og de kinesiske tænkeres erkendelsesteorier. Niels Bohr har endog i sit våbenskjold indsat yin-yang-tegnet, omkranset af ordene "Contraria sunt complementa" - modsætningerne komplementerer hinanden. Men vi står stadig ud fra en vestlig betragtning over for et endnu ikke registreret meddelelsesnetværk, som de gamle kinesere og måske også andre på en eller anden måde har fået kortlagt, og hvorigennem organismen kan påvirkes og forskellige sygdomstilstande elimineres. Det vigtigste er imidlertid, at akupunktur har vist sig at virke på en række sygelige tilstande som supplement til gængs vestlig lægebehandling. I PRAKSIS BEDØMMES hver enkelt patient først ud fra den vestlige lægelige diagnose, hvorefter det så skønnes, om akupunktur på grundlag af en faglig, lægelig viden om sygdommens karakter med rimelighed kan komme ind i billedet. WHO har udarbejdet en vejledende liste over de sygdomme, hvor akupunktur kan være en behandlingsmulighed. I dag henvender flere sig også for at få forebyggende behandlinger med akupunktur, akkurat som i det gamle Kina, hvor akupunkturlægens patienter kom til forebyggende akupunkturbehandling hvert halve år - ved naturens skift mellem forår og efterår, skiftet mellem yin og yang. Akupunkturlægen "indstillede" så organismen forebyggende med sine nåle. For patienterne er akupunkturmetoden enkel. Det drejer sig om få, stort set smertefrie indstik, selvfølgelig med steriliserede engangsnåle i gennemsnit fire-seks akupunkturbehandlinger. Akupunktur er uden bivirkninger, når behandlingerne udføres professionelt og anatomisk korrekt. I en svensk doktordisputats om akupunktur fra Lunds Universitet år 2000 konkluderes, at akupunktur har en langtidssmertestillende effekt ledsaget af en reduktion af smertestillende medicin, en bedre søvnkvalitet samt et højere aktivitetsniveau i hjemmet og på arbejdspladsen. Det må antages, at akupunkturbehandlinger i det lange løb må virke besparende, både hvad angår mindre medicinforbrug og sygefravær - dette vurderet ud fra de positive resultater, de dokumentationer og den empiri, der gennem de sidste årtier foreligger på lægeligt niveau.   fra Kristligt Dagblad, kronik 17/6 2009 --------------------------------------------- Lykkeligere efter rygestop   Fra Cancer.dk maj 2009   Det er sjovere at være ryger. Sådan lyder en udbredt myte, som nu bliver manet i jorden af engelske forskere. I en undersøgelse blandt 879 eksrygere svarer ca. 70 pct., at de er blevet gladere og mere tilfredse, efter at de er stoppet med at ryge.   Mange rygere har ikke lyst til at stoppe med at ryge, fordi de mener, at de derved går glip af noget livskvalitet. Er de først kommet gennem den første svære tid, ser det dog ikke ud til, at livet uden tobak er hverken værre eller mere trist end livet som ryger. Tværtimod, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nicotine & Tobacco Research.   Blandt 879 eksrygere svarede 69,3 pct., at de var blevet gladere efter deres rygestop. Hos 26,6 pct. var humøret det samme, og kun 3,3 pct. oplevede, at de var mindre glade end før. -Resultaterne i undersøgelsen passer fint med vores erfaringer: Det er svært at finde eksrygere, som har fortrudt, at de holdt op. Det er derimod let at finde rygere, som har fortrudt, at de begyndte, siger Niels Them Kjær, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Eksrygere får både i pose og i sæk At mange opfatter livet uden tobak som mindre festligt kom blandt andet frem, da Forebyggelseskommissionen for nylig fremlagde sine anbefalinger om bl.a. en strammere rygelov. Reaktionen var for nogles vedkommende, at de sådan set gerne ville gå glip af tre leveår og så have det sjovt, så længe de lever. Men det ene behøver faktisk ikke at udelukke det andet, lyder det fra Niels Them Kjær: -Der er opstået en myte om, at hvis man holder op med at ryge, så får man nogle ekstra leveår, men til gengæld giver man slip på noget livskvalitet. Men de eksrygere, som er kommet igennem den første tids abstinenser, får både i pose og sæk: De føler stolthed over at kunne holde op, føler sig fri af afhængigheden, har mere energi og møder anerkendelse for deres præstation. De er kort sagt kommet på vinderholdet, siger han. Fokus på livskvalitet frem for sundhed Det med at flytte fokus fra alle sundhedsskadelige konsekvenser ved rygning til alle de positive gevinster ved at blive ikke-ryger er noget Kræftens Bekæmpelse i stigende grad vil bruge i foreningens arbejde med at uddanne rygestoprådgivere. Det er nemlig ikke frygt og løftede pegefingre, der motiverer folk: -Vi er ved at udvikle nye metoder, hvor vi undlader at fokusere på sygdom og sundhed, men udelukkende på den livskvalitet, som røgfrihed giver. Metoderne er opstået via forsøg med rådgivning om rygestop til kræftpatienter. De blev glade, blandt andet fordi de følte, at de med et rygestop selv gjorde en forskel, siger Niels Them Kjær. Bedre med tiden Ifølge undersøgelsen bliver den øgede tilfredshed mere udtalt, jo længere tid der går, fra man er stoppet med at ryge. Men selv hos eksrygere, hvor rygestoppet var ganske nyt, var det alligevel størstedelen, som følte sig gladere nu. Yngre eksrygere var mere glade efter deres rygestop end ældre. Derimod gjorde det ingen forskel, om man var storryger eller kun røg få cigaretter om dagen. -------------------------------------

Undersøgelse af kinesisk urtemedicin   Fra Cancer.dk juni 2008 Af journalist Morten Jakobsen   En del danske kræftpatienter tager til Kina for at blive behandlet med bl.a. traditionel kinesisk urtemedicin. Behandlingerne koster mange penge og kræver ofte langvarigt ophold i Kina, men er mange patienters sidste chance. Nu vil Kræftens Bekæmpelse undersøge nogle af de kinesiske urter.   Kinesisk urtemedicin er en jungle af mange hundrede forskellige urter, som blandes i endnu flere forskellige forhold. Derfor er det meget svært at sige noget sikkert om, hvorvidt kræftpatienter har glæde af den traditionelle kinesiske urtemedicin. På studietur på kinesiske hospitaler Kræftens Bekæmpelse har haft en bromatolog og en læge på besøg på de hospitaler i Kina, som danske patienter oftest benytter. Besøget har bl.a. ført til, at Kræftens Bekæmpelse nu vil få analyseret nogle af de mest brugte urtemediciner. - Man kan ikke bare afvise den traditionelle kinesiske urtemedicin. For nogle enkelte af præparaterne findes der seriøse undersøgelser, som viser, at de har en effekt på at styrke immunforsvaret eller er effektive mod betændelsestilstande i munden, som er almindelige ved nogle kræftbehandlinger, siger bromatolog og ph.d., Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling. Urtemedicin helbreder ikke kræft Problemet er, at patienterne får utroligt mange forskellige urtepræparater, uden de egentlig selv er klar over, hvorfor de får dem, og hvad der er i pillerne og urteafkogene. - Kineserne påstår ikke, at de kan helbrede kræft med urtemedicinen. Den gives oftest som et supplement til den i vestlige forstand traditionelle behandling som strålebehandling eller kemoterapi. Urtemedicinens funktion er at hjælpe behandlingen ved at styrke patienten eller hæmme bivirkningerne. Men derfor er det jo stadig vigtigt at vide, hvad medicinen egentlig indeholder, siger Christine Paludan-Müller. Samarbejde med kinesisk læge på Rigshospitalet Hun har derfor allieret sig med en kinesisk læge på Rigshospitalet i København, som har påtaget sig at oversætte kinesiske regninger fra danske patienter og se på den medicin, som de to ansatte i Kræftens Bekæmpelse har taget med hjem fra Kina. Målet er at få et overblik over de mest brugte urter og en kemisk analyse af præparaterne. - Vi har ikke mistanke om, at stofferne er skadelige. Men patienterne bruger meget store summer på behandlingen. Vi mødte en dansk patient, som havde solgt sit sommerhus for at få råd til behandling i Kina. Så vi vil gerne vide, om præparaterne er virkningsløse, eller om de kan have en effekt, siger Christine Paludan-Müller. Patienter får nyt håb i Kina I Kina oplevede hun, at de danske og andre udenlandske patienter blev præsenteret for forhold på sygehuset, som vi ikke er vænnet til i Danmark. Hvert eneste lille urtepræparat, blodprøve eller forbinding ryger på den alenlange regning, patienterne skal selv lave mad, hygiejnestandarten er ikke lige høj alle steder og en patient, som pga. behandlingen ikke tålte sollys, boede alene i et lille mørkt rum i flere uger, hvor maden skulle tilberedes og opvasken klares i et lille køkken. - Man skal jo tænke på, at de fleste af de her patienter er opgivet af det danske sygehusvæsen. Så jeg forstår godt, hvis de er desperate. De patienter vi mødte, gav udtryk for, at de havde fået fornyet håb. Vi vil ikke råde folk fra at tage mod behandling i Kina. Men jeg vil opfordre folk til at tænke sig godt om, før de tager så langt væk og bruger så mange penge på en behandling, som ikke har en dokumenteret effekt, siger bromatolog Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelse. Store krav til læger i kinesisk medicin Behandling med urtemedicin er ganske normalt i Kina. Og der stilles store krav til de læger, som står for behandlingen. På grund af kompleksiteten i de mange forskellige urteblandinger, og hvordan de påvirker kroppen, er der krav om mellem 7 og 9 års uddannelse, før man kan kalde sig læge i traditionel kinesisk medicin. -------------------------------------------------------------------------------------------

Myte: Festrygning er ikke usundt. Det er en udbredt myte, at festrygning ikke er skadeligt. Men det er ikke sandt. Undersøgelser har vist, at der stadig er stor risiko for at få for eksempel hjertesygdom eller lungekræft , selv om man har skåret forbruget ned. Det tyder på, at har man sat de sygdomsfremkaldende processer i gang ved at ryge, så stopper de ikke, hvis man bliver ved at fodre dem en gang imellem. Kroppen får ikke fred til at reparere sig selv, fortæller Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse (Ekstra Bladet 09-08-2008) -------------------------------

Kortere tid på operationsbordet, mindre kvalme og færre smerter efter operation var det, kvinderne oplevede, hvis de inden operationen var blevet ført igennem en kort hypnose. Det viser en amerikansk klinisk undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.

200 kvinder, der alle stod over for at skulle opereres for brystkræft, blev ved lodtrækning inddelt i to grupper. Halvdelen blev guidet igennem 15 minutters hypnose, mens den anden halvdel, der udgjorde placebo-kontrolgruppen, nøjedes med at blive beroliget og lyttet til i ligeledes 15 minutter. Patienterne fik alle smertestillende og bedøvende medicin efter den sædvanlige procedure på afdelingen.

Tydelig effekt
Det amerikanske forsøg viste, at kvinderne i hypnose-gruppen var kortere tid på operationsbordet og havde brug for mindre smertestillende og bedøvende medicin under operationen. Også efter operationen var fordelene til at få øje på. Kvinderne i hypnose-gruppen havde mindre kvalme, færre smerter og var mindre trætte, utilpasse og psykisk påvirkede sammenlignet med kvinderne i kontrolgruppen. 
Hypnose er foreløbig ikke realistisk ved brystkræft-operationer i Danmark, mener Bobby Zachariae. 

Det er efterhånden veldokumenteret, at hypnose kan have en gavnlig virkning i forbindelse med operationer, men det er første gang, at det er undersøgt blandt kvinder med brystkræft, og det finder Professor ved Psykoonkologisk Forskningsenhed på Århus Sygehus, Bobby Zachariae ganske interessant.

- Det er helt sikkert en veltilrettelagt undersøgelse, som viser, at hypnose, som den er afprøvet her i en klinisk situation, kan hjælpe kvinder igennem deres operation med færre bivirkninger til følge, siger han.

Hypnose er en form for afspændingsteknik
Tidligere undersøgelser peger på, at hypnose, lige som afspændingsteknikker, kan mindske den angst og uro, som patienter kan rammes af i stressede situationer. Det er også veldokumenteret, at hypnose giver færre smerter efter operation. Umiddelbart virker det mærkeligt, at hypnose før en operation kan give færre gener efter operationen.

- Forklaringen på hypnosens virkning skal findes i vores hjerne. Når vi bliver hypnotiserede, sker der en ubevidst bearbejdning af hjernen. Scanninger under hypnose har vist kraftig aktivitet i særlige områder, som er i stand til at udelukke stimuli, som f.eks. smerte. En del af effekten kan også ligge i selve det, at der er tale om hypnose. Alene navnet kan påvirke forventningen og øge patientens evne til at slappe mere af og være mindre ængstelig efter operationen, siger Bobby Zachariae.

Forbehold over for at indføre hypnose i Danmark
Det ligger dog ikke lige for at indføre hypnose som en del af programmet for de ca. 5.000 danske kvinder, der hvert år gennemgår en operation for brystkræft.

- Der er ikke tilstrækkeligt uddannede kliniske hypnotisører i Danmark til at varetage denne opgave, og det må betragtes som urealistisk, også selvom man for eksempel uddanner sygeplejersker til at varetage hypnosen, forklarer Bobby Zachariae. 
 

Et andet problem kan være, at ikke alle patienter reagerer på hypnose. I undersøgelsen regnede forskerne med, at 9 ud af 10 patienter kan hypnotiseres, men ifølge Bobby Zachariae vil det reelt være færre patienter, som er modtagelige for hypnose. Omvendt vil nogle mennesker reagere meget kraftigt på hypnosen.

- For nogle få patienter kan hypnosen give en ubehagelig følelse af at miste kontrollen og medføre nogle uforudsete psykiske reaktioner. Det er derfor vigtigt, at hypnosen gives af personer med klinisk erfaring, siger Bobby Zachariae.

Danske kvinder, der måtte have lyst til at benytte sig af hypnose i forbindelse med en brystoperation, må derfor foreløbig ty til andre metoder, hvis virkning kan minde om hypnose. Det er f.eks. yogaøvelser, meditation og afspænding. En idé kunne også være at medbringe musik, man kender og føler sig tryg ved.

Hvad er hypnose?
Hypnose stammer fra det græske ord "hypnos", der betyder søvn. Hypnose er en tilstand, som det at falde i staver eller dagdrømme. Under en hypnose føler man ofte, at man bare sidder med lukkede øjne og ellers er helt klar over, hvad der sker, og hvad der bliver sagt. Når man så bagefter åbner øjnene, kan man måske mærke, at man alligevel har været længere væk, end man fornemmede.
 
For hundrede år siden blev hypnose brugt som en særskilt behandling. I dag indgår hypnose oftere som et supplement til anden psykologisk og medicinsk behandling.
 
Kan hypnose være farligt?
Hypnose kan sommetider forstærke psykiske problemer. Generelt må det anbefales, at hypnose kun foretages hos en velkvalificeret behandler, der f.eks. har en baggrund som psykolog eller læge.

Kilde: Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Læs mere om hypnose fra det amerikanske National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM):

Anvendelse af akupunktur i den primære sundhedssektor

DEBAT

-Budskabet er, at vi kan ikke love helbredelse og mirakler. De sker, men vi kan ikke love det til kræftpatienter. Men jeg mener, at akupunktur er excellent til mange kræftpatienter – især til at behandle symptomer som smerte, kvalme, angst og depression, der ofte følger med det at have en livstruende sygdom, sagde hun.
Dokumenteret effekt
Ruth Kirkeby og speciallæge og akupunktør Søren Ballegaard fortalte, at der er videnskabelig dokumentation for, at akupunktur kan afhjælpe eller lindre følgende symptomer ved kræft og kræftbehandling: 
- smerter
- kvalme og opkastninger v. kemoterapi.
Derudover blev der fremlagt en del områder, hvor det foreløbigt kun er klinisk veldokumenteret, at akupunktur også kan være til gavn for patienten. Her drejer det sig bl.a. om, at akupunktur kan:
- stimulere immunforsvaret
- afhjælpe diaré v. stråling
- bedre sårheling v. strålebehandling
- stimulere spytafsondring v. strålebehandling
- virke afstressende
- afhjælpe åndedrætsbesvær
- lindre eller afhjælpe svedtendenser
- mindske træthed.
Fast tilbud i Roskilde
Undersøgelser viser, at 50 pct. af alle kræftpatienter på et tidspunkt i deres sygdomsforløb kommer i kontakt med alternativ behandling, og på Amtssygehuset i Roskilde er akupunkturbehandling nu blevet et fast tilbud til kræftpatienter på den palliative afdeling, fortalte overlæge Steen Andersen. Det skete, efter at et forsøg viste, at patienterne fik det bedre på flere områder:
- 50 pct. oplevede lindring af smerter
- 70 pct. oplevede lindring af kvalme
- 40 pct. oplevede mindre træthed
- 70 pct. oplevede mindre svedtendens
- Vi fortsætter det, vi gør, for vi har stor politisk opbakning, og vi vil gerne udbrede akutpunkturbehandlingen – blandt andet ved at uddanne sygeplejerskerne til at give akupunktur, så vi kan få behandlet flere patienter, mens de er i kemobehandling. Vi oplever tit på onkologisk laboratorium, at der sidder 10 patienter og får kemoterapi. Så giver vi nogle af dem akupunktur, mens andre sidder og har voldsom kvalme, fortalte Steen Andersen.
Brug for mere forskning
På trods af de gode resultater, er der stadig stor brug for forskning i alternativ behandling – blandt andet i form af kontrollerede forsøg – dvs. forsøg med kontrolgrupper.
- Men vi oplever heldigvis en større og større interesse fra forskellige dele af sundhedsvæsenet, pointerede overlæge Steen Rasmussen fra Amtssygehuset i Roskilde.
Kræftens Bekæmpelses hovedvision med at arrangere seminarer som denne er at trække al den nationale og internationale viden hjem for bedre at kunne rådgive og vejlede kræftpatienter - ikke mindst pga., at 50 pct. af kræftpatienterne søger alternativ behandling.
-Hvor der ikke er reel viden, må vi tilvejebringe den. Vores forretningsudvalg skal snart tage stilling til et forslag om at afsætte foreløbigt tre millioner kroner til egentlig forskning i alternativ behandling. På den måde vil vi også gerne tage medansvar, sagde Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
At patienterne vil have akupunktur, er der slet ingen tvivl om.
- De stiller krav om alternative behandlingstilbud, og det er netop vejen frem mod en politisk beslutning om at integrere akupunktur som et muligt supplement til de øvrige behandlingsformer, sagde speciallæge og akupunktør Søren Ballegaard.